Hjælp med at bygge musikforeningen op fra bunden

Jyderup Musikforening er blevet til på baggrund af flere årtiers tradition for at feste og samles ved højtiderne. Efter en tørkeperiode med få arrangementer, er vi klar til at tage bolden op hvor andre gode foreninger måtte slippe.

Vi planlægger at fortsætte den gode tendens, som blandt andet højskolen har gjort, ved at få flere spændende kunstnere til byen.

Vi bygger musikforeningen op fra bunden og på den korte bane vil vi istandsætte salen og lave den brugbar for både arrangementer ved debat og liveoptrædener.

Vi har lagt en plan for at få etableret et permanent spillested. Til dem som savner en lejlighedsvis fritidsinteresse kombineret med hygge og fest, har de noget at se frem til.

Du kan hjælpe os på en af følgende måder:

  • Støt ideen om et permanent spillested i Jyderup – aktivt – med et medlemskab fra kun kr. 20,-
  • Deltag ved en arbejdsdag hvor vi sammen får repareret de slidte dele og givet salen en sjat maling.
  • Opfordre venner og bekendte til at mødes ved festerne (og købe en billet)

Vi fortæller mere til generalforsamlingen fredag d. 26. februar 2016 kl. 19.00.